IHC / Lysdæmper.
 
Med IHC har du ubegrænsede muligheder. Det er kun din fantasi der sætter grænsen

For at forklare hvilke muligheder IHC giver dig, er der her en række grundlæggende funktioner. 

Når du kommer hjem kan du med "Velkomstlys" tænde udvalgte lamper med et tryk på én kontakt, så huset virker indbydende og venligt.

Ved bryggers- og hoveddøren kan du anvende "Sluk Alt". Med "Sluk Alt" kan du med ét tryk slukke alt lys og udvalgte stikkontakter. Dermed sparer du strøm og er sikker på, at for eksempel kaffemaskinen er slukket, når du forlader din bolig.

Når du er gået i seng, kan du med ”Godnat”, slukke udvalgte lamper i din bolig, så du slipper for at gå rundt fra lampe til lampe.

Du får flere lysscenarier, hvor du med ét tryk tænder flere udvalgte lamper på én gang. På den måde bliver lyssætningen til madlavningen eller middag ved spisebordet præcis som ønsket.

I alle opholdsrum er der en styrbar stikkontakt, hvor du for eksempel fra døren i stuen kan betjene en standerlampe, der er tilsluttet bag sofaen.

På badeværelset slukker lyset automatisk, når du er færdig med at bruge det.

Ved hjælp af lysruter kan du med ét tryk tænde eksempelvis lyset hele vejen fra et værelse til badeværelset. Lyset slukker automatisk.

 

 

 

Det udvendige lys tændes og slukkes automatisk afhængig af dagslyset. Lyset slukkes automatisk mellem klokken 23 og klokken 6.

For at sikre at huset virker beboet, når du ikke er hjemme, tændes og slukkes lamper ved hjælp af ”Hjemmesimulering”.

Fra alle rum i din bolig er det muligt at aktivere en ”Overfaldsalarm”, det får en sirene til at lyde og lyset til at blinke.

Din bolig får naturligvis en røgalarm, som i tilfælde af røgudvikling aktiverer en sirene og tænder lyset i huset.

På alle betjeningstryk i boligen er der symboler, som gør det let at finde de rigtige funktioner for både dig og dine gæster.

Desuden får du en mappe, der indeholder en vejledning i den daglige brug og vedligeholdelse samt en cd med software. I mappen kan du opbevare den dokumentation, du får af os.